Gud i min midte

Gud i min midte – og jeg rokkes ikke – jeg ved ikke helt, om man kan sige sådan – men det er sådan! Jeg læste det i Salme 46,6: “Gud er i dens midte, den rokkes ikke, Gud bringer den hjælp ved daggry.”

Ja, fordi Gud er i min midte, så rokkes jeg ikke! Det betyder ikke, at jeg ikke påvirkes… nej, tårerne vælder også ud af mine øjne, når det gør ondt og er svært… Men Gud er der sammen med mig, og jeg ved, at han vil give mig styrke og hjælp – uanset. Jeg ved, at han aldrig svigter mig.

Gud bringer mig hjælp lige fra morgenstunden af. Han er der. Han fylder mig med sig selv. Han giver mig styrke for dagen. Jeg skal ikke vente… han er der fra begyndelsen af!

Dette skrives i en uge hvor min mor fik en blodprop i hjertet og hjertestop – men fik hjælp i tide – og har livet! Guds hænder var om hende – og jeg er fyldt af taknemmelighed. For 18 år siden døde min far – på stedet – af et hjerteinfarkt. Men Guds hænder var også om ham – og jeg er fyldt af taknemmelighed over, at vi tydeligt mærkede, at Gud var hos os.

Begge situationer gjorde ondt. Døden er en fjende. Jeg græder og mærker smerten over at miste, når jeg møder den. Men Gud bærer mig også igennem gråden… og jeg bliver så taknemmelig – når jeg mærker ham!

I denne uge rørte smerten mig over, at jeg også én dag må sige farvel til min mor… og Gud sagde til mig: Jeg er altid hos dig… mig mister du aldrig! Derfor rokkes jeg ikke, for Gud er min hjælp hver eneste dag.