En kvinde ledt af Gud

Ruth. Hun var moabit, så det lå ikke lige for, at hun ville komme til at kende Gud. Men så blev hun gift med en israelit, som døde. Åh, det er ikke sådan, at vi forestiller os, at vi vil se Guds ledelse – eller i det hele taget at lære ham at kende…

Men Ruth havde lært Gud at kende. Og Ruth havde valgt at “din Gud er min Gud” (Ruth 1,17) – uanset livets omstændigheder. Og sammen med Gud… så er livet ikke statisk… sammen med Gud er tingene ikke bare, som de ser ud… sammen med Gud er der andre perspektiver… sammen med Gud, så sker der noget andet, end vi forventer…

Ruth og No’omi var fattige, og Ruth ville gå ud og samle aks, så de fik noget at leve af. Og – “nu traf det sig, at den mark tilhørte Boaz” (Ruth 2,3). Jeg elsker dette udtryk: nu traf det sig! Det er Guds ledelse! Det var ikke spor tilfældigt… og historien udvikler sig da også til, at Boaz gifter sig med Ruth! Ruth, som spiste sig mæt i hans aks… Ruth som var trofast i sin søgen efter Gud…

Både Boaz og Ruth var hengivne overfor Gud. Boaz siger til Ruth: “Måtte Herren gengælde dig, hvad du har gjort! Måtte du få den fulde løn af Herren, Israels Gud, nu da du har søgt ly under hans vinger” (vers 12). Ja, hun havde valgt Gud – og Gud ledte Ruth.

Historien ender ikke med, at Ruth bliver gift med Boaz. “Herren lod hende blive gravid, og hun fødte en søn” (Ruth 4,13). Denne søn fik navnet Obed – og han blev senere farfar til kong David.

Gud ledte Ruth – og Ruth blev en del af Jesu stamtavle. Hun begyndte som fremmed – men hun lærte Gud at kende – og Gud kendte og ledte hende! … Se det ikke bare som hendes historie… for den store historie er om Gud – og han vil også lede dig!