Tristhed og jubel

Hør hvor trist: “For figentræet sætter ikke blomst, vinstokken bærer ikke frugt; olivenhøsten slår fejl,  marken giver ingen afgrøde. Fårene er forsvundet fra folden, der er intet kvæg i indhegningen.” (Hab 3,17).

Det fortæller om min situation, når den er gold og frugtesløs. Når kærligheden er fattig. Når mine anstrengelser ikke virker. Når min indre sult er enorm. Når ressourcerne er få. Når alt mislykkes.

Men Gud er der. Gud leder os til frelse. Vi kan leve i et virkeligt håb om, at ting ændrer sig. Og imens vi venter, kan vi være fyldt af ham: “Jeg vil juble over Herren og fryde mig over min frelses Gud. Gud Herren er min styrke, han gør min fod let som hindens og lader mig løbe over højderne.” (vers 18-19).

Det er skønt! Hans jubel – uanset mine omstændigheder. Hans styrke – ind i min magtesløshed. Hans virkekraft – selvom jeg ikke mættes og ressourcerne er få.

Så er mine omstændigheder faktisk pludselig alligevel ikke de samme – for han er her! Så er jeg ikke længere tom på kærlighed – for han elsker! Så er jeg mættet – af ham! Så er mine ressourcer uendelige – og sammen med ham løber jeg med lethed over højderne!

Det er jubel!