Her bor en elsket
Lammet – allerede på døren af huset. Det første man ser: Lammets kærlighed! (2 Mos 12)
Lammets blod – givet, fordi Gud elsker dig – på dørens stolper og overligger. Her bor en, som er elsket af Gud. Her bor en, som Gud passer på. Her bor en, som Gud vogter som sin øjesten.
Mit liv – markeret af Lammets blod: Gud elsker mig så højt – at han gav sig selv for mig. For at frelse mig. For at vi kan være sammen i al evighed.
Lammets blod betyder, at jeg skal leve – ikke dø. Det betyder, at dødsenglen – som peger på alle mine synder, som jeg virkelig har begået – går forbi! Lammets blod dækker mig. Intet kan røre mig, når Lammets blod dækker mig.
“Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd” (Joh 1,29). Se, der er Lammet, som elsker mig! Se, han passer på mig! I dag… hver dag… lige til verdens ende… sammen for evigheden!
Du kan også høre prædikenen Lammet er der altid for dig.