Nøden drev hende
Gomer vidste det. Det gik ikke længere. Hun kunne simpelt hen ikke blive ved på den måde. Tomheden gnavede inde i hende. Smerten over ikke at kunne finde ud af det var ved at kvæle hende. Længslen efter at føle sig elsket voksede i takt med desperationen…
“I deres nød vil de opsøge mig” (Hos 5,15). “Skælvende kommer de sidst til Herren og til hans gode gaver” (Hos 3,5).
Det skete i Gomer. Hoseas’ kærlighed havde smeltet noget inde i hende. Hun mærkede trangen til at være i hans kærlighed. Til at elske ham tilbage. Men kunne hun finde ud af det? Og hvad med fortiden og hendes ønske om at klare sig selv? Stoltheden holdt hende tilbage et øjeblik…
Men nej… hendes trang var så stor. Hun måtte forsøge…
Tak Gud for dine behov! Dine behov er grundlaget for ægte bønner… giv Gud dine ærlige ord om dit liv og din længsel… Giv ham din usikkerhed på om han virkelig kan rumme dig og dit liv… gøre forskel…
Gud elsker bønnerne fra dit inderste. For så er det jo DIG, han møder. Dig, som han elsker. Dig, som han længes efter nærhed med.
Hver andagt kan læses i sig selv. Fra 6-21/2 følger vi Gomer. Du kan også høre den gribende kærlighedshistorie: Historien om en elsket