Gamle mønstre
Gomer var blevet gift med Hoseas. De havde også fået børn sammen. Alligevel kunne hun ikke rigtig finde ud af det. Selvom hun egentlig var taget helt ud af sin gamle verden – så hang den stadig ved…
Ja, selvom vaner og mønstre kan være dårlige for os – så er der noget trygt over det, når vi har kendt det længe. Og vi har tendens til at gøre det igen – måske særligt, hvis vi er pressede…
Om Gomer står der: “Jeg vil følge mine elskere, som giver mig mit brød og mit vand, min uld og min hør, min olie og min vin” (Hos 2,7). Nu bliver sproget lidt symbolsk, fordi Gud brugte Gomer som et billede på Israel og deres forhold til Gud.
Brød og vand. Det er vores dagligdags behov, vores job måske, vores sikkerhed i at kunne sørge for sig selv. Gomer var optaget af, at hun nok skulle sørge for sig selv… altså ved at sælge sig selv til sine elskere.
Uld og hør. Det er stoffer, som giver en smuk klædedragt. Gomer ville se godt ud – for at være noget og blive beundret og respekteret. Hendes elskere syntes, at hun var smuk…
Olie og vin. Det er det ekstra i livet. Fornøjelser og særlige glæder. Gomer ville sørge for sine glæder selv… sammen med sine elskere…
Ser du, det er stærke kræfter. Ser du, at din egen travlhed for at klare hverdagen, for at ting ser godt ud, og for ting der kan fornøje dig, faktisk kan holde dig væk fra Gud… Men ikke kun væk fra Gud – også væk fra at kunne hvile i den, du er… du skal hele tiden bevise dig selv… det bliver afguder… elskere…
Giv slip – lad Gud give dig sin kærlighed!
Hver andagt kan læses i sig selv. Fra 6-21/2 følger vi Gomer. Du kan også høre den gribende kærlighedshistorie: Historien om en elsket