Udfordring og frelser

Jeg læste i Åbenbaringen 2 og 3 i Jesu breve til de syv menigheder. Jeg hæftede mig ved steder, hvor Jesus præsenterede sig selv – lige så det mødte menighedens behov.

Til Smyrna. “Dette siger den første og den sidste, han som var død og blev levende” – sagt til en menighed, som vil blive forfulgt – og med løftet: “Den, der sejrer, skal ikke skades af den anden død”. De blev mindet om, at Jesus er herre over døden. At Jesus selv stod op. Og at det evige liv en dag er deres – også om de måtte miste livet her. (Åb 2,8.11).

Til Pergamon: “Dette siger han, som har det skarpe tveæggede sværd” – sagt til en menighed, som bor, dér hvor Satans trone står. De har virkelig brug for at kunne skelne mellem ret og galt! (vers 12).

Til Sardes: “Dette siger han, som har Guds syv ånder og syv stjerner” – sagt til en menighed, som er åndeligt død – løftet om Helligånden, så de kan blive levende! Jesus siger, de skal vågne op! Og lover dem så at: “jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog”. Fra død til liv. (Åb 3,1.5).

Jeg blev så glad! Jesus er også i stand til at møde mit behov – uanset, hvad det er. Jesus rummer alt. Han kan hjælpe mig med alt. At skelne. At blive åndeligt levende. At være tryg i ham, selvom verden truer til frygt.

Han hjælper mig i min hverdag… med træthed og fristelse, med udfordringer og bekymringer… Han siger til mig, som han siger til den sidste menighed: “Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig”. (vers 20). Jeg åbner døren – han mætter mig, og vi møder dagen sammen!