Jeg har ikke talentet!

Moses’ fjerde indvending mod Guds kald lød: “Undskyld mig, Herre, men jeg har ikke ordet i min magt og har aldrig haft det; jeg har det heller ikke nu, efter at du begyndte at tale til mig, din tjener. Jeg har svært ved at udtrykke mig i ord.” (2 Mos 4,10).

Gud, jeg har ikke talentet! Som om Gud ikke vidste det… Gud ved hvilke talenter, han har givet hver eneste af os… Og han tager ansvar for det – ligesom han tager ansvar for kaldet, han giver os…

“Da sagde Herren til ham: ‘Hvem gav mennesket en mund? Hvem gør stum eller døv, seende eller blind? Er det ikke mig, Herren? Gå nu! Jeg vil være med din mund og fortælle dig, hvad du skal sige.’ ” (vers 11-12).

Ja, Gud tager ansvar, også for de talenter, han ikke har givet os. For dem, der må leve med sin stumhed, døvhed eller blindhed… Og dem er der også et kald til!

Og så bevæger Gud sig også udenfor rammen… udenfor rammen af det vi kan! Huh, det er en dyb lektie – hver gang… Vi vil så gerne kunne det selv… Vi føler os trygge, når vi kan…

Men Gud forsøgte at lære Moses – og os – at vi skal være trygge i, hvad han kan! Når han giver dig kaldet – så vil han også styrke dine evner! Han vil selv frembringe det i dig, som ikke er der i forvejen.

Så – Gå nu!

Se også Kald eller fald (Spoken Word) – om kaldet til Moses – hans fald – og hvordan Gud forunderligt leder ham! Om at den samme Gud rejser og kalder dig!