Gud, hvem er du?

“Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?” (2 Mos 3,13)

Det var Moses’ anden indvending. Ja, men Gud, hvem er du egentlig? Jeg kender dig jo slet ikke nok… De kan spørge mig om så meget, som jeg slet ikke ved… Hvordan kan jeg svare på, hvem du er? De vil jo vide, hvem du er, så de kan stole på dig… Og hvordan skal de kunne det, hvis jeg ikke en gang kan sige det…?

Kære du, som læser… dette kompleks stopper aldrig, for vi kan aldrig udgrunde Gud – der er altid mere at vide – så ordet “vide nok” – det bliver blot en undskyldning, som gør, at vi aldrig kommer i gang…

Det handler nemlig slet ikke om, hvorvidt du ved nok… men blot, at du giver det videre, som Gud har givet dig – og så er det Guds sag at åbenbare sig for den, som du deler dit vidnesbyrd med.

“Gud svarede Moses: ‘Jeg er den, jeg er!’ Og han sagde: ‘Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.’ “ (vers 14)

Åh ja – Gud er alt! Han er skaber og opretholder, hyrde og frelser, lyset og livet, brødet og vinen, vejen og sandheden…

Del ham! Han vil give dig alt, hvad der skal til… Og han vil møde den, du møder, uanset hvilket behov den person har!

Se også Kald eller fald (Spoken Word) – om kaldet til Moses – hans fald – og hvordan Gud forunderligt leder ham! Om at den samme Gud rejser og kalder dig!