Stille med ham

Jeg har lige gjort “for meget” – og har fået ondt i det ene ben… Det betyder, at min morgentræning har været delvis indstillet i denne uge…

Det gav jo lige et tidsvinduet til noget andet… en længere stund med Gud! Og ved du, det var bare SÅ dejligt! Det var, som om jeg virkelig trængte til det… Som om han tog mig ind i stilheden, for at genopbygge mig på mere end en måde… Som om jeg havde manglet det…

Fx står der t“Herren vil føre krig for jer, og I kan tie stille” (2 Mos 14,14). Altså – hvis jeg aldrig tier stille – så får han jo aldrig plads… Hvis jeg altid har gang i at gøre – så ser jeg ikke det, som han gør i mit liv… Hvis jeg aldrig stopper op – kender jeg ham så egentlig…

Misforstå mig ikke – jeg oplever også i den grad, at Gud er med mig “på farten”… men – jeg har også brug for jævnlig stilhed med ham…

Og – så blev jeg faktisk så begejstret… ondt i benet – det er jeg jo helst fri for… Men – Gud gav mig en anden dyrebar velsignelse midt i det! Stilheden og samværet med ham!