Gud kom selv
En kvinde fortalte mig, at hun havde været ude at gå (i Norge), ked af det og i stor længsel efter at mærke Gud. Hun bad: “Åh Gud, lad mig se en elg som tegn på, at du er her.” Der skete ingenting. “Så lad mig se et rådyr,” fortsatte hun. Der kom ingen rådyr. “Gud, lad mig se bare en sommerfugl,” bad hun, som for at gøre det lettere for Gud… Men heller ingen sommerfugle kom forbi…
Hendes hoved hang… og pludselig så hun sin egen skygge… Ordene fra Salme 121,5 kom til hendes sind: “Herren er din skygge ved din højre side.”
Åh, hvor skønt: Gud kom selv! Hun bad om, at han måtte sende en anden af hans skabninger… Men han valgte at komme selv!
Selvom Gud også fra tid til anden vælger at sende andre til os, som vidner om ham, så ønsker han at komme selv til hver eneste af os! Og han er her allerede… må han åbne vores øjne, så vi ser ham!