Se – Gud gør det

David beskriver noget af det mest vanskelige i livet – næsten som om han ser på:

“Mine fjender veg, de snublede og gik til grunde foran dig; for du skaffede mig ret i min sag, du satte dig på tronen, retfærdige dommer.” Sl 9,4-5.

Smertelige forhold kan ellers være altopslugende. Uvenskaber kan gnave og æde en indefra. Fjendtlige mennesker kan fylde en med uro og frygt. Og hvad skal man lige gøre ved det hele? Hvis man står over for uretfærdighed og indædt stædighed, uforsonlighed… hvordan kan det få en ende?

Og så siger David – at fjenderne veg, snublede og gik til grunde! De forsvandt. … Men ikke fordi David gjorde noget – fordi Gud gjorde!

Fordi Gud satte sig på tronen som alle tings dommer. Fordi Gud kunne skelne ret fra galt og tage sig af det.

David havde sluppet det og givet det til Gud… og han fik fred – og imens tog Gud sig af det! Vi kan have tillid til Gud, som dommer. Når han er vores dommer, dømmer han os til frihed – når vi har givet ham vores sag og fået hans tilgivelse. Og så tager han sig også af alt det andet…