Bøn i træthed

Den dag var jeg taget med tog til Aarhus. Jeg skulle på universitet – og gik derud. Gennem byen. Jeg nød den morgentur. Ville bede til Gud, som jeg så ofte gør, når jeg går fra a til b.

Denne dag var jeg træt. Havde svært ved at finde ordene…

Og – tak og pris – Gud kender min virkelighed! Han vidste inderlig godt, at jeg var træt. Men – skulle det forhindre os i at være sammen? Skulle min træthed stå imellem Gud og mig?

Jeg sagde det til Gud, som det var, og bad ham om blot at være sammen med mig og holde om mig… Og det var, som om han netop gjorde det… Og jeg mærkede hans søde tilstedeværelse…

“Bed, så skal der gives jer” (Matt 7,7).

Gud kender din virkelighed! Hvert eneste nu. Og det er altid din virkelighed, han forholder sig til. Og han vil altid gerne være sammen med dig – uanset hvordan du har det…