I lænker, dog fri

Paulus sad i fængsel. Ikke umiddelbart det fedeste. Mærk efter inden i, hvordan du ville have det, hvis det var dig…

Tror du, Gud vidste, at Paulus var i fængsel? Spørgsmålet er næsten lidt for banalt… for Gud ved jo alt. Selvfølgelig vidste Gud det. Tror du, at Paulus’ fængsling var gået på tværs af Guds plan, eller var det inkluderet i Guds plan? Igen, når vi nu virkelig tænker over, at Gud er Gud, så er der vel ikke noget, som får lov at ødelægge Guds overordnede plan med alting…

Men spørgsmålene kommer tæt på, hvis vi tænker os ind i, at det var os selv, det handlede om… Det er så snublende nær at fjerne fokus fra Gud og tillid til Gud – til i stedet at fokusere på vores problemer og håbløsheden omkring dem…

Paulus sad der i fængslet og skrev breve. Et af dem er Efeserbrevet. Han har lige skrevet et stærkt afsnit om bøn (Ef 6,10-20). Og så beder han efeserne om at bede for sig selv. Han skriver:

I skal “altid være udholdende i forbøn for alle de hellige – også for mig, om at jeg, når jeg åbner min mund, må få ord til frimodigt at gøre evangeliets hemmelighed kendt, det som jeg i lænker er sendebud for. Bed om, at jeg ved evangeliet må få frimodighed til at tale, som jeg skal.” (Vers 18-20)

Paulus var fuldstændig optaget af den opgave, Gud havde givet ham: At fortælle den vidunderlige historie om Jesus! Han havde sit fokus på Gud – ikke på sig selv. Han havde tillid til Gud – og lod sig ikke fange af sine omstændigheder. Selv i lænker – så var han fri!