Heling fra et styrt

To timer cyklede jeg på mountainbike i går! Det var så dejligt. Syrener og hvide træer forsødede luften med sine dufte. Solen skinnede og fuglene sang. Japanske kirsebær og rododendron. Uendelig smukt.

Og jeg elsker at være i naturen. Jeg elsker mine cykelture.

Det er helende… I mere i en forstand… Jeg lavede nemlig et styrt sidste sommer… puha… og det sidder i kroppen… stadig… Jeg nåede én cykeltur i efteråret. Langsomt. Steg af ind imellem for at få fast grund under fødderne.

Så kom den første tur her i foråret. På den tur bad jeg Gud om at fjerne min frygt for at styrte. Det gjorde han. Vi arbejder med det hver gang. Det er helende…

Livets styrt… Vi kan hele… Sindet kan hele – så vi kan være i livet igen… Så vi tør livet! Vi er ikke alene om det. Gud er med os. Og han vil åbne livet op for os på ny. Han lader os se blomsterne og mærke duftene. Han tager hånd om frygten. Han styrer tempoet, så det ikke går for stærkt.

“Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast” (Es 41,10).