At være sammen med ham

Mangfoldighed

I går aftes gik jeg i gang med at lære dette vers udenad: “Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne” (Hebr 1,1).

For mig selv sagde jeg det igen og igen… Mangfoldige gange… på mangfoldige måder. Det gjorde indtryk. Gud er rig. Rig i sin udtryksform. Han har utallige måder. Han kan nå os alle sammen! Han kan tale lige præcis på den måde, som taler til mig i et bestemt øjeblik. Han kan tale til dig, så du kan forstå det lige nu.

Dejligt! Tak Gud!

Om jeg lige præcis har tænkt sådan over det før, ved jeg ikke… Men i øjeblikket hvor jeg gentog det – så sagde Gud det til mig! Det er en fantastisk ting ved at læse Guds ord – han folder meningen ud for os – og vi får åbnet sindet for at se ting, som vi ikke så tidligere…

Jeg glæder mig til denne dag… jeg kan møde Gud i hans mangfoldighed! Han vil vise mig sin mangfoldighed. Han vil tale til mig på mangfoldige måder!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *