Et skjold mod frygt
Abraham var i gang med noget nyt… Gud førte ham – væk fra det sted, hvor han boede og kendte alle – til et nyt land. Gud havde lovet ham en stor slægt – og Abraham og Sara havde endnu ikke nogle børn.
Der var frygt i Abrahams hjerte. Det gnavede. Får vi mon nogensinde et barn? Sara har jo været barnløs indtil nu… vil det mon ændre sig? Og hvordan vil det gå os her i landet? Vil vi få et fast ståsted og virkelig høre til?
Gud kendte Abrahams hjerte. Han så frygten. Og Gud kom med denne forsikring til Abraham: “Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold!” (1 Mos 15,1)
Gud talte om tingene, lige som de var. Om Abrahams frygt. Og Gud adresserede den med et frygt ikke! For Gud ville tage hans frygt. Han ville være skjoldet. Skjoldet foran Abraham, som ville beskytte ham i forhold til alt, hvad Abraham ville møde. Abraham kunne trygt give Gud sin tillid.
Gud vil også være dit skjold! Alt det svære i dit liv – Gud møder det før dig og sammen med dig. Gud passer på dig og vil lede dig igennem det. Og en masse bekymringer vil aldrig nå dit hjerte, fordi Gud bærer dem for dig. Han er dit skjold!