En oase

Lige på med det med at søge Gud – læse i Bibelen – bede – opleve at sjælen bliver næret af det… Hvordan går det? Svinger det? Op og ned? Svært nogle gange?

Så beslutter du måske at forsøge igen, laver en plan, finder en ny andagtsbog, vil begynde i morgen eller efter ferien… Og det kan jo være meget godt alt sammen…

Her kommer en tilføjelse, en bøn: Kære Jesus, du ved, at jeg er så hjælpeløs i at søge dig… Mit liv svinger, jeg svinger… Men samtidig er jeg så fattig indeni, hvis ikke du fylder mig! Jeg takker dig for, at du møder mig lige, hvor jeg er. Jeg vil gerne tage imod din hjælp! Mød mig nu Jesus. Nær mig igennem dit ord. Hold mig fast. Gør mine andagtsstunder til en oase!

Det er så forunderligt – Gud kender vores virkelighed, han ved, at vi er svage! Og det gør en forskel, når vi ærligt fortæller ham, at det er sådan, det er…

Se bare løftet nedenfor! Der hvor du oplever dig som en ørken – så hælder Gud ikke bare en kop vand ud – han sender vandstrømme! Han vil gøre dine andagtsstunder til en oase!

v17  De hjælpeløse og fattige søger vand,
men der er ikke noget,
deres tunge tørrer ud af tørst.
Jeg, Herren, vil svare dem,
jeg, Israels Gud, svigter dem ikke.
v18  Jeg lader floder strømme i det nøgne land,
lader kilder springe i dalene.
Jeg gør ørkenen til oase,
det tørre land til kildevæld.

Esajas 41