Den største gave…
“Ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave” (Ef 5,2)
Jesus kom ikke som en tyran… Ikke som en der skulle dømme… Han så ikke ned på os eller foragtede os… Han bebrejdede os ikke…
Han kom, fordi han elskede os! Han kom som en gave!
En gave… det er noget, man tager imod!
Det er det eneste, vi skal gøre! Tage imod gaven… Åbne den op… Lære Jesus at kende… Se hvem han er… Fordybe os i hvad kærlighed virkelig er… Se ham gøre godt mod andre i alle de bibelske beretninger og vide – at han vil gøre det samme for os! Lade ham gøre godt mod os… Lad ham tage os i hånden for at rejse os op, når vi falder… Lade ham sætte plaster på såret… og sige kærligt: Den her, den tager vi en gang til… Lade ham tørre tårerne… Lade ham lære os at gå…
Ja, vi kan bare være dem vi er… med det hele… styrker og svagheder… Og ind i vores virkelige verden – da kommer han – som den vidunderligste gave! For at være sammen med os hele tiden. Elske os!