Bunden er nået

Bunden var virkelig nået for ham. Han havde ikke styr på noget. Han magtede ikke at kæmpe mere. Enden, af det han selv kunne, var nået. Hvis han ikke fik hjælp udefra, så var der intet håb… Ingen vej frem… For han kunne ikke mere… Var sindssyg og i dæmonernes vold… Ingen vilje mere… Intet at kæmpe med…

Var Gud der for ham?

Ja! Jesus kom. Selvom manden havde brug for en som Jesus, så var lydene, der kom ud af ham, blot et skrig om at Jesus måtte forsvinde… Men Jesus lod sig ikke afskrække. Han kunne godt se mandens længsler indeni. Jesus elskede ham! Han ville sætte ham fri til at få et liv igen.

Manden havde måske mødt dem, der havde sagt, at det var hans egen skyld… Men ikke Jesus. Han talte hverken om skyld eller fortid. Han skældte ikke ud eller irettesatte. Han kom ikke med formaninger for fremtiden. Han satte ham fri! Han elskede ham. Han viste ham, at han elskede ham!

Og der sad manden sammen med Jesus. Lykkelig og fredfyldt. Lyttende. Han kunne ikke få nok af Jesus. Han ville følge Jesus altid. Det skulle han også – men på en anden måde, end han selv tænkte: “Vend hjem, og fortæl om alt det, Gud har gjort mod dig.” (Luk 8,39).

Fortæl de andre, der har nået bunden, at der virkelig er håb! Fortæl at Jesus elsker! Fortæl at Jesus vil give dig et liv, selvom du tror, det er umuligt. Fortæl at Jesus kan sætte dig fri af det, du er bundet af.