Skjult i tordenen
“Skjult i tordenen svarede jeg dig.” (Sl 81,8)
Bare fordi Gud taler i det skjulte, så er det ikke sådan, at vi ikke opdager det… Man overser ikke lige tordenen…
Når vi er i voldsomme omstændigheder – torden, lyn og bulder – så kan Guds stemme godt nå frem til os alligevel…
Når vi er bange, paniske, lammede af omstændighederne – en væmmelig torden, som vi hverken kan overskue eller kontrollere – så kan Guds stemme nå os med svar ind i vores ufred, ind i vores liv…
I det mørke og uforudsigelige – hvornår kommer næste skrald, hvornår skærer det næste lyn igennem himlen – så har vi pludselig et klart svar: Det er det her, jeg skal…
Åh, jeg får så mange vidunderlige associationer af dette vers! Hvor er Gud bare fantastisk og stor! Han har et svar til os, uanset hvad! Han kommer med sin nærhed, uanset hvad. Han trænger igennem den mørkeste sky for at favne mit hjerte med sin kærlighed!