I det skjulte
”Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.” (Matt 6,6)
Hvordan møder du Gud? Svaret får du i dette vers: Gud er der allerede… Når du går for dig selv og lukker din dør – og beder til din far der – så vil han møde dig.
Det betyder ikke, at Gud ikke også vil møde dig i løbet af en travl dag. Men der følger en velsignelse med, når du stopper op og fordyber dig sammen med Gud. Der står, at Gud lønner dig.
Der i stilheden med ham, vil han selv åbenbare sig for dig. Han vil dele sine tanker med dig. Han vil fylde dig med sin fred og hvile i, at alt er i hans hænder. Han vil lede dig til indsigt i forhold til spørgsmål, du har.
Sammen med ham – der sker der mere, end det, du kan forestille dig…