Virkelig sejr

“Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret.” 1 Mos 32,29

Jakob havde ellers forsøgt at vinde sine kampe selv… Selv dem, der egentlig var på Guds banehalvdel. Det var jo Gud, som havde sagt om Jakob, at han skulle bære slægten videre (1 Mos 25,23). Og længslen efter at være Guds udvalgte folk fyldte Jakob så meget, at han forsøgte at få det til at ske selv…

Og så går det galt. Rigtig galt. Jakobs bedrag havde ført ham væk fra alt det, han holdt af…

Men nu mødte han så det hele igen… Og han kæmpede… Med Gud. Og han overgav sig til Guds velsignelser i stedet for dem, han selv ville fremtvinge… Han gav slip og lod Gud være hans alt.

I det øjeblik vandt han. En virkelig sejr. Den største sejr. Sejren over sig selv – hvor han ikke længere ville selv, men gav Gud plads.