
Vi takker altid Gud for jer
Paulus og Timotheus takkede for dem i Kolossæ, når de bad for dem.
Lad os se på første del af bønnen i Kol 1,3-8:
- “Vi takker altid Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, når vi beder for jer;
- for vi har hørt om jeres tro på Kristus Jesus
- og om jeres kærlighed til alle de hellige,
- udsprunget af det håb, som venter jer i himlene.
- Det har I hørt om i sandhedens ord, evangeliet,
- som nu er hos jer, sådan som det i hele verden bærer frugt og vokser, ligesom også hos jer,
- fra den dag I hørte det
- og lærte Guds nåde at kende i sandhed.
- Sådan har I lært det af vor kære medtjener, Epafras, som er en trofast Kristi tjener for jer,
- og han har også fortalt os om jeres kærlighed i Ånden.”
Jeg synes, den indeholder den kristne kerne:
- Husk altid takken, når du beder. Og tak også for mennesker i dit liv.
- Tro-kærlighed-håb! Gud giver os alle tre.
- Sandhed. Guds ord er sandt.
- Sammen med Jesus vil vi bære frugt og vokse.
- Det er godt hele livet at vende tilbage til dengang, vi blev omvendt.
- Guds nåde – det er den, vi lever i.
- Vi knyttes til andre i et fællesskab, hvor vi tjener hinanden.
- Det er Ånden som forvandler os og fylder os med kærlighed.
Dejlig bøn at bede med i.
Og så lige… i går ringede jeg op til en veninde. Hun siger som det første: Jeg har lige takket for dig i min morgenbøn. Åh, hvor det varmede mit hjerte. Og vi talte om, hvilken gave det er, at vi har hinanden, og at vi kan dele Gudserfaringerne med hinanden.

