Sabbatter med Herrens ord i ørerne

Ja, det er ikke fordi, jeg tror, at disciplene huskede Jesus’ ord på denne sabbat. Disciplene var så fortvivlede, at de nok nærmest ikke huskede noget som helst af det, som Jesus havde sagt…

Men de sidste, skønne ord, som Jesus havde sagt, inden han døde, var: “Det er fuldbragt” (Joh 19,30).

Og det var det! Gud havde i sin kærlighed gået hele vejen! Kærlighedserklæringen stod skrevet i blod. Sejr. Frelse. Guds evige vilje var ført ud – og lykkedes. FULDBRAGT! Og himlen var fuld af glæde.

Jeg tænker på en anden jubel i himlen. Jublen efter at Gud “grundlagde jorden”, hvor “alle gudssønner råbte af fryd” (Job 38,4.7).

Og sådan begyndte den første sabbat på denne jord. Efter at “Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var” (1 Mos 1,31). Også det var fuldendt.

Skabelse og genskabelse.

Gud skabte – Jesus døde – og en dag vil han genskabe alt.

Lad disse lysstråler ramme dig – også når du er allermest fortvivlet: Det er fuldbragt – Skaberen vil genskabe! Det giver håb.