Gud åbenbarer sig ind i en tryg ramme

Det første, Gud siger, til Moses er: „Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig“ (2 Mos 3,5).

Og det næste, han siger, er: „Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud“ (2 Mos 3,6).

Begge dele passede med den Gud, han allerede kendte. Da menneskene havde syndet, kom der afstand mellem Gud og mennesker, og „han jog mennesket ud, øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ“ (1 Mos 1,24). Det faldne menneske kunne ikke længere overleve at se den hellige Gud.

Og Gud havde i generationer præsenteret sig som Gud for fædrene, Abraham, Isak og Jakob (fx 1 Mos 26,3-4; 1 Mos 28,13).

Gud har altid åbenbaret sig i overensstemmelse med sig selv – med sit ord.

Hvis vi møder en ‚åbenbaring‘, som ikke er i overensstemmelse med Guds ord, Bibelen, så kan vi ikke være trygge.

Men er ting i samklang med, hvordan Gud allerede har åbenbaret sig selv – så kan vi være trygge.