Når livet kalder på mere, end vi har

Kender du tomheden indeni? Klumpen i maven over noget svært? Uroen over ikke at kunne magte?

Kan man ikke godt sige, at livet kalder på meget mere, end vi har?

Når jeg mærker, at der skal mere til, end jeg har – eller bare at jeg føler mig lille i noget, som er ‚for stort‛ – så læner jeg mig ind til ham. Jeg beder måske: Gud, nu må du mætte alle mine synapser. Eller: Gud, fyld mig med din visdom i forhold til dette.

Den første bøn går nok mest på min følelsesmæssige tryghed. Den anden på mit afsæt for at handle.

Og så læste jeg lige dette i Ordsprogenes Bog:

„Jeg færdes på den retfærdige vej,
på de rette stier,
for at give dem, der elsker mig, rigdom i eje,
jeg fylder deres forrådskamre.‟
(Ord 8,20-21)

Ja. Tak, min Gud!

At møde denne dag med fyldte forrådskamre… Jeg mærker trygheden, glæden, hvilen… Sammen med ham, så har jeg, hvad jeg får brug for! Fordi han giver mig det!

Han fylder mine forrådskamre!

Åh, tak, min elskede himmelske Far!