Sig det højt – til velsignelse for en anden

Disciplene var ærlig talt modløse. De havde ikke ‘styr på’ deres liv og retning. Jesus var død og opstået, men det var ikke helt det samme som før, så – hvad nu?

Simon Peter havde sagt: “Jeg tager ud at fiske” (Joh 21,3) – og de andre tog med. Men det havde været en elendig nat: De fangede ingenting!

Men selv efter elendige nætter bliver det morgen, og “tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus” (vers 4). Men Jesus sendte dem ud igen, og så fangede de masser af fisk! Miraklet! Ja, det samme mirakel, som Jesus gjorde i begyndelsen, da han kaldte Peter og de andre til at være menneskefiskere (Luk 5,1-11).

Johannes var øjensynlig den, som tænkte det først: “Den discipel, Jesus elskede, sagde til Peter: ‘Det er Herren’ ” (Joh 21,7). Og det reagerede Peter på ved at springe i vandet og skynde sig ind til Jesus. Og der fulgte samtalen mellem de to om kærligheden dem imellem, kaldet til Peter – selvom han tidligere havde svigtet.

Johannes sagde det højt. Han delte sin tro, at han så Jesus i miraklet – og en anden skyndte sig til Jesus, hvor han fandt lægedom.

Ja, den ‘lille detalje’ tog jeg med mig: Det er vigtigt, at jeg ikke holder min tro eller mit vidnesbyrd for mig selv – for når jeg siger det højt, kan det hjælpe en anden tættere på Jesus.