Når du slås med de samme ting – igen

Har du mon tænkt: Hvorfor bliver det her ved med at være en kamp i mit liv?

Her kommer svaret: Det er, fordi Djævelen aldrig giver frikvarter! “Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende øve og leder efter nogen at sluge” (1 Pet 5,8). Uden nogen former for fair play.

Djævelen ved, hvor du er allermest sårbar, hvornår du er træt, han bruger ‘serielle-fristelser’ som fx stresset-træt-modløs-vredesudbrud-selvbebrejdelse, han søger at ramme, hvor det lammer dig allermest. Han bruger andre mennesker i dit liv til at hugge dig i hælen, og han bruger dine egne svagheder.

Ikke opmuntrende! Nej, men bare lige – det hjalp mig faktisk for leden at tænke over det på denne måde: Vi er i samme båd! Når jeg kan tænke: Kampen på det her område stopper vist aldrig – så handler det ikke (bare/altid) om mig, men om Djævelen. Og Djævelen har os alle i sit kartotek under fanebladet: Her der de mest sårbare.

Tak og lov – så er Gud langt større end vores sårbarhed – og langt større end Djævelen.

“Stå ham imod, faste i troen” (vers 9) – overgiv dig til, at Gud tegner dit liv – ikke Djævelen.

“… I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden…” (vers 9) – og vi kan styrke hinanden med forbøn og opmuntringer.

“Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer” (vers 10) – ja, intet vil vi møde, uden Gud giver os styrken i det!

“Magten er hans i al evighed! Amen” (vers 11). Ja, Amen.