Fuld tryghed midt i en ond verden

Lige til en begyndelse: Parallelisme i Ordsprogenes Bog – det er en form, som bruges igen og igen; altså at i første linje står en ting, som siges igen med lidt andre ord. På den måde uddybes vores samlede forståelse. Dette er sådan et vers:

“At frygte Herren er begyndelsen til visdom,
at kende den Hellige fører til forstandighed.”
(Ord 9,10)

At ‘frygte’ Gud handler om ærefrygt eller respekt – og den uddybes, når vi kender Gud. At kende Gud, ja, det er fyldt med kærlighed og glæde, for “Gud er kærlighed” (1 Joh 4,16).

Og så til endnu et ordsprog:

“Når man frygter Herren,
lever man i fuld tryghed,
og for børnene er det en tilflugt.”
(Ord 14,26).

Ja, når jeg kender Gud – virkelig kender Gud – så er jeg tryg! Så hviler jeg i, at han elsker mig, han har alle muligheder, han ved og gør det, som er bedst for mig, han går med mig i alt, hvad han tillader på min vej, han fylder mig med fred og glæde. Trygt.

Og så beder jeg:

Kære Jesus, vil du integrere ordene i dette vers som en virkelighed i hele min krop, ja i hele mit system. Lad mit kendskab til dig folde sig ud til hvilende tryghed; en tilflugt i alle situationer i livet. Gør det i mig. Tak, min elskede Jesus!