Ensomhed? Nærhed!

Hun arbejder med alle mulige indsatser i forhold til mentale problemer – og vi taler om ensomhed. Virkelig en voksende udfordring. Også jeg ser det ske lige for øjnene af mig, tror jeg. Mennesker blandt mennesker, og deres opmærksomhed er rettet mod deres elektroniske devices. De har ikke kontakt med hinanden.

Er det foruroligende? Gør det ensom? Er den “store verden” og “det fjerne netværk” vigtigere for os, end at give vores nærhed til den, som er lige ved siden af os? (NB… jeg siger ikke, at mobile devices ikke er gode…)

Efter vores samtale er ovre tænker jeg videre… Over Gud – og ensomhed. Det er forunderligt, hvordan han tilbyder os sin nærhed! For det første blev Gud menneske. For at kunne være nær. For at være sammen med os. Virkelig kende os. For det næste sagde han om livet som kristen uden hans fysiske tilstedeværelse: “Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer” (Joh 14,18). Med Åndens tilstedeværelse vil han være sammen med os fortsat (vers 16). Konstant! Wau!

Ja, at kende Gud – det gør en forskel i forhold til ensomhed. Fællesskabet med Gud direkte. Og mødet med hans forlængede arme igennem andre. Ja, jeg erfarer det… og vil gerne dele det…