Tillid er noget, du gør!
Tillid er noget, vi giver hinanden, ved at gøre noget. Fx vælger du at løbe risikoen ved at dele noget af dig selv med en anden – det er at vise tillid.
Måske er tillid til Gud udtrykt i, at vi gør dette:
“Vær altid glade,
bed uophørligt,
sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.”
(1 Thess 5,16-18)
Selvom jeg ønsker noget andet, selvom jeg ikke forstår det, selvom jeg er utålmodig og synes, at jeg allerede har ventet længe – så vælger jeg:
- At udtrykke min glæde over alt det gode, som Gud har givet mig.
- At takke ham og udtrykke tillid til, at Gud har det hele i sine hænder.
- At fortælle ham, at jeg stoler på, at han vil vise mig – skridt for skridt – sin vilje i mit liv.
- At han hører min bøn.
Jeg kan stadig høre Guds stemme i mit sind: Har du tillid til mig!
Ja, Jesus! Og når jeg har bekræftet, at jeg har tillid til ham – så er det heller ikke (så) svært at være glad, at takke, at stole på ham og ja, jeg mærker på mange måder, at han hører min bøn!
Så – til mig selv og dig siger jeg: Vælg at handle i tillid til ham!