Rørt af en død mands vidnesbyrd

Hun gik rundt på kirkegården. Læste ord her og der. Kom til en stor sten, stoppede op, der stod:

“Jeg ved, at min løser lever” (Job 19,25).

En død mands stemme. Både Jobs og manden, der havde valgt at citere Job.

Der er mere! Selvom vi går i forfald her, kan vi sige med Job: “Når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud; ham skal jeg skue, ham og ingen anden skal mine øjne se” (vers 26-27).

Sådan var vidnesbyrdet en efterårsdag på kirkegården. Selvom manden var død, så gav han noget videre. Tro. Håb. Nyt liv – selv i en verden med død.

Det har betydning i dag. Også i dag løser Gud os! Sætter os fri fra syndens greb. Fylder os med håb, fred og glæde midt i verden, der lugter af død.

Og hvilken mening er der ikke – midt i det, der ellers kunne se meningsløst ud – at evigheden venter!