At være elsket

Hør den sande historie – i stedet for at gå væk!

Hun var gået væk. Væk fra Gud. Væk, fordi hun følte sig uønsket.

Far drak. Mor ville have en abort. Far slog mor. Mor drog til søs.

Men bedstemoren troede på Gud, og hun havde sagt til sin datter: “Jeg havde en drøm fra Gud. Du vil få en datter, og jeg kan passe hende.” Og sådan blev det. Da mor rejste.

Men ikke uden ar. Og arene voksede, som pigen voksede. “Er det bare en fejl, at jeg er?” havde hun ofte spurgt sig selv.

I dag er det anderledes – tak til Gud! Og hun delte historien med mig, da hun læste andagten: Det er ikke en fejl, at du er. Det gjorde godt. I dag ved og tror hun, at Gud har en plan med hendes liv! I dag er Gud nær – selvom hun var gået væk – og nu er hun også nær ham.

Bliv ikke derude – væk – hvor end du er! Lad ikke smerten holde dig væk, andres eller dine egne fejl. Du er ikke en fejl! Og Gud har en vidunderlig plan med dit liv: At elske dig!

“Med evig kærlighed har jeg elsket dig” (Jer 31,3).

“Jeg vil helbrede deres frafald og elske dem med glæde” (Hos 14,5).

Uanset hvad der er sket, mens du har ‘været væk’ – så elsker Gud dig med glæde, og han vil helbrede dine sår! Og hans vidunderlige plan for dig: er et liv! Elsket af ham, velsignet af ham, i tjeneste for ham.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *