At være sammen med ham

Gud er den, der forandrer mig – og dig

Måske var du med i går, da jeg fortalte om min lille ‘inventory’ sammen med Herren, hvor vi kiggede på mit liv og hans plads i det.

Vi havde ‘varmet op til det’ i nogle dage. Det vil sige, at jeg havde slidt lidt med mit – og jeg tænker, at han tog mig til et sted, hvor jeg var parat til gå dybere med ham. Men også allerede disse dage havde han sagt til mig: “Jeg, Herren, helliger dem” (Ez 20,12).

Som jeg nu knælede ned foran ham og gav ham lov til at røre ved alt i mit liv – alt underordnet ham på førstepladsen, svarede han så kærligt: “Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det” (Mark 11,24).

Tak, min elskede Gud, det er dig, der gør det! Du helliger! Du er den, der forvandler mig – indefra!

Og – Gud gav mig verset om bønnesvar fra Markusevangeliet – ikke Matthæus, hvor jeg ellers ofte læser lignende vers. I Markus kommer disse vers efter: “Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget mod nogen, for at jeres fader i himlene kan tilgive jeres overtrædelser. Men hvis I ikke tilgiver, vil jeres fader i himlene heller ikke tilgive jeres overtrædelser” (vers 25-26).

Stille mindede Gud mig om at tilgive andre – mine nærmeste – det er også mig, der helliger dem!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *