At have tillid

Gud giver fred med fjender

Fjender. Så langt væk at du er lige glad? Så tæt på at det gør ondt?

Fjender. Ønsker nogen sig fjender? Næppe. Tværtimod. Det kan nage og gnave, bekymre, være svært at holde ude af sindet. Særligt dem som en gang var venner, dem, som man ønsker var venner. Eller dem som det ville være godt at være forbundet med. Dem, man faktisk har brug for, for at noget skal lykkes.

Der er mange perspektiver.

Og her kommer et vildt vers fra Gud ind i det:

“Når Herren finder behag i en mands færd,
får han også hans fjender til at slutte fred med ham.”

(Ord 16,7)

Wau! Det er som en konkret omsætning af, hvad Jesus’ løfte betyder: “Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer til tilgift” (Matt 6,33). Selv fred i en svær relation!

Overgiv alle dine vanskelige relationer til Gud. Lad ham vise dig hvad du skal gøre! Det vil han! Og han vil gøre – ind i det, som du ikke kan røre ved i en andens hjerte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *