Er Gud ekstravagant?

Altså – er Gud ‘for meget’?

Når jeg googler, læser jeg, at ekstravagance er at overdrive. Være ødsel. Måske endda udsvævende.

Jeg stopper op ved tanken: Gud er Gud, jeg er menneske. Ja, måske er Gud faktisk ‘for meget’ for mennesker. Bare det at han tager mig med ind i det her univers: “Jesus så på dem og svarede: ‘For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alting er muligt for Gud’ “ (Mark 10,27).

Jeg elsker, at Gud er for meget på den måde! Eller gør jeg? Gør du?

Nogle gange kan det være lidt svært at ‘gå med’… at slippe kontrollen… at lade Gud få lov til at være Gud… Min tillid spændes ud…

Gør Gud virkelig SÅ meget? Ja, det gør han!

Mød ham på den møde i dag!
Lad ham røre dig på den måde i dag!

Det er GUD, som du deler liv med… ham, som gerne vil være en del af dit liv. Ham, for hvem alting – ALTING – er muligt. Ham, som elsker dig uendelig højt!

Men husk – det er ham, der er Gud! Og helt ærlig – er det ikke værd at gå for? Er det ikke ok, at du må slippe kontrollen og overgive dig?