At modtage

Jesus ser din sult – og vil mætte dig

Kærlighed! Sådan er Jesus.

Situationen er ærlig talt vanskelig: “I de dage var der igen en stor skare, som ikke havde noget at spise” (Mark 8,1).

Og “Jesus kaldte disciplene til sig og sagde til dem: ‘Jeg ynkes over skaren, for de har allerede været hos mig i tre dage, og har ikke noget at spise; og sender jeg dem sultne hjem, vil de blive udmattede undervejs, og nogle af dem er kommet langvejsfra’ “ (vers 2-3).

Omsorg. Jesus er den aktive. Jesus så behovet.

Jeg har brug for at blive mættet åndeligt hver dag. Jesus ved, at min dag bliver hård, hvis jeg ikke er mættet af ham. Og han vil mætte mig! Måske involverer han andre mennesker i det – måske mætter han mig bare selv.

“Han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav sine disciplene dem, for at de skulle dele dem ud; og de delte dem ud til skaren” (vers 6).

Jesus rører livets brød – ord fra Bibelen bryder han, så de kan blive til næring i dit liv. Han vil, at du skal mættes. At du lige nu forlader denne side sammen med ham: Han er lige ved sin side, han elsker dig, han ser alle dine behov, han vil mætte dig!

Og så kalder han dig faktisk også til at dele det, som han har givet dig, med andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *