At være elsket

Guds omsorg for dig forandres ikke

Sommer. Ferie. Schweiz.

Det var en dag, hvor det var bagende varmt. Heldigvis var der en bænk i skyggen, hvor vi kunne spise vores frokost. Det føltes med det samme svalende. Godt.

Men situationen holdt ikke. Lige så stille kom solen kravlende. Forbi skyggen. Op ad benene, lårene, maven… Ja, til sidst sad vi i fuld sol. Men ikke ret længe – det blev simpelt hen for varmt, og vi måtte finde en ny plet i skygge.

Historien levendegør noget om Gud for mig: “Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge” (Jak 1,17).

Lagde du også mærke til det? Guds skygge forlader os ikke så vi bages i den ubarmhjertigt varme sol. Heller ikke i livet.

Altid vil han skærme dig. Han er evigt god mod dig. Han lyser med sit himmelske lys, fuld af kærlighed og fred og glæde – lige ind i dit liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *