Når Gud giver dig et prik til omvendelse
Så vend om. Gå med ham.
For nogen er det ikke bare ‘et prik’, men “da de hørte det, stak det dem i hjertet” (ApG 2,37). Peter havde talt lige ud om deres afvisning af Jesus som Messias, så nu så de Guds ord på en anden måde. Og det stak dem i hjertet.
“Hvad skal vi gøre, brødre?” spurgte de. “Peter svarede: ‘Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.’ “ (vers 37-39).
Så hører du Gud kalde – så skal du omvende dig.
Altså, hører du Guds stille stemme fortælle dig, at noget skal være anderledes – så gå med ham. I småt som stort.
Det er en daglig ting. For det er hver dag, at jeg skal vælge, om jeg vil Jesus eller mig selv. Og jeg takker Gud, at han gennem sin Ånd prikker til mig, når mit eget driver mig væk fra ham.