Hvilken vej? Han er vejen!

Der står vi i livet. Igen og igen. Uråd: Hvilken vej skal jeg gå?

Pyha. Forhindringer tårner sig op på alle veje… Det er uigennemskueligt.

Gud? GUD? GUD hvilken vej skal jeg gå?

Og igen og igen siger han: “Jeg er vejen” (Joh 14,6).

Du er vejen, Gud? Men – hvilken vej? Hvilken vej skal jeg vælge?

Jeg er vejen.

Lige så frustrerende som det kan synes. Lige så forløsende er det, når man først lander ‘på vejen’.

Ham!

Ja, så enkelt er det.

Ikke bare vejledning eller gode råd. Bud eller formaninger. Lister med punkter, hvor man skal kæmpe både med indhold, antal og rækkefølge. Visdom i forhold til egen opførsel, følelser og valg.

Nej. Ham.

At gå sammen med ham.

Han er vejen.

Og det er på livsrejsen, at det hele sker. Sammen med ham. Aldrig alene.

Han favner dig i kærlighed. Han hvisker med sin stille stemme; indskydelser og tanker. Du lærer at læne dig indtil ham.

Det er vejen. Det er ham. Det er livet.