Det er sandt! Jesus gjorde alt det!
Han var opvokset med en tro på Gud. Men Bibelen læste man ikke, det var forbeholdt de lærde at fortolke den. Og så var Gud en, der var lidt hård, der skulle formildes.
Men en dag fik han en bibel. Uden at hans mor vidste det. Han lå under dynen om aftenen og læste i den. Den første aften læste han Matthæusevangeliet. Den næste aften Markus. Så Lukas. Og den fjerde aften Johannesevangeliet.
Wau, hvis bare lidt af det, der står om Jesus er sandt – så er det jo fantastisk, tænkte han.
Og det er sandt! Og det er fantastisk!
“Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket” (Matt 4,23).
Og det var Jesus, der ledte denne unge mand til sig selv.
Og det er Jesus, der her ledt dig her til i dag. Du, Guds velsignede! Du, Guds elskede! Du er højt elsket! Og Gud vil gøre alt, for at du skal lære ham bedre at kende!
Gå med ham!