Jeg bad – han var der, da jeg kom

Jeg var optaget af Guds løfte den morgen: “Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem” (Matt 18,19-20).

For jeg skulle til morgenbøn i kirken, og jeg vidste, at nogle af dem, der plejer at være der, ikke ville være der den sabbat. Gud, sagde jeg, send én, som jeg kan bede sammen med. Giv os velsignelsen i at være to eller tre sammen med dig.

Kirken var åben, da jeg kom. Men jeg så ingen. Jeg satte maden til fællesspisningen ind, blev klar, og så så jeg ham! Du er et bønnesvar, sagde jeg og fortalte ham historien.

Vi fik en velsignet bønnestund.

Vi bad også om, at Gud vil “udgyde nådens og bønnens ånd” (Zak 12,10) over os. Over menigheden.

“Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn” (Joh 15,16).

Gud har udvalgt dig! Og han har udvalgt dig til at bede – så han kan give dig svar på bøn – til mere frugt!