Læn dig ind i Guds vilje
Når livet er sværest – så rækker min egen vilje ikke…
Sådan var det også for Jesus.
Et helt liv havde han levet sådan her: “For jeg søger ikke at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig” (Joh 5,30). Ja, han søgte sin fars vilje. Han ville sin fars vilje. Hans fars vilje var hans egen vilje.
Men i Getsemane have blev det svært. “Dog, ikke som jeg vil, men som du vil” (Matt 26,39). Han ville ikke, som hans far ville. Men han blev der, ja, han lænede sig ind i sin fars vilje, indtil Guds vilje blev den, han levede.
Og han siger senere til sine disciple: “Verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre, men det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan, som Faderen har påbudt mig” (Joh 14,30-31).
Faderens vilje. Fordi Jesus elskede sin far, og ville gøre det, som hans far sagde, var bedst. Lige nu. I det øjeblik, hvor hans egen vilje havde brug for noget mere…. At læne sig ind i faderens vilje.
Og jeg mærker det… Min vilje rækker heller ikke… Gud, giv mig din vilje!