Gud hvilede – vi kan hvile
Gud hvilede efter at have skabt verden.
Gud hvilede efter at have bragt frelse til verden.
To sabbatter hvor Gud hvilede, og hvor mennesker hvilede sammen med ham.
“Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte” (1 Mos 2,1-3).
“De kvinder, som var kommet fra Galilæa sammen med Jesus, fulgte efter og så graven, og hvordan hans legeme blev lagt dér. Og da de var vendt tilbage, tilberedte de vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud. Meget tidligt om morgenen en første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt. De fandt stenen væltet bort fra graven, og de gik derind, men fandt ikke Herren Jesu legeme” (Luk 23,55-24,3).
Og Gud viste mennesker, at vi skal hvile i ham, når han skaber sit eget billede i os. Skabelse og frelse. To sider af samme sag. Gud som gør det i os – når vi hviler i ham.
