Mad til profeten via en overraskende budbringer

Overraskende. Endnu engang gør Gud noget, du ikke ville forvente.

Der er tørke. Gud har selv sendt den, fordi hans folk har forladt ham. Gud har sendt Elias for at fortælle kong Akab om tørken, som altså ikke bare er tilfældig men Guds redskab til omvendelse.

Og så sørger Gud for Elias. Det forventer vi. Men måden overrasker.

“Så kom Herrens ord til ham: ‘Gå bort herfra, begiv dig mod øst, og skjul dig ved bækken Kerit øst for Jordan. Du kan drikke af bækken, og jeg har befalet ravnene at sørge for dig” (1 Kong 17,3).

Smukt. Smukt at se for sig, hvordan “ravnene bragte ham brød og kød morgen og aften” (vers 6).

Vi er ikke i tvivl. Det er Gud. Det er Skaberen, og fulgene kender hans stemme og træder i hans tjeneste, for at tage sig af hans profet.

Det overraskende er, at ravnene er ådselædere, urene fugle. Hvorfor nu det, Gud? Kunne du ikke have valgt en fugl, der ikke risikerede at besmitte din profets mad med død rotte eller det, der var værre?

Og nu er hverken du eller jeg jo Gud. Så vi behøver ikke at svare.

Vi kan nøjes med at betragte.

Og når vi gør det, så ser vi igen og igen historier i Bibelen, hvor Gud gør noget andet, end det vi forventer.

Måske kan du også forvente det i dit liv… Altså… noget andet end det, du forventer… Måske tilmed fra en kilde, som du ringeagter og dømmer ude…