Fake Spirit

Der er ikke noget nyt under himlen. At noget er fake er et kendt djævelsk greb.

Tydeligt er det i selveste paradis: Slangen var ikke bare en almindelig slange, men en forklædt djævel. Siden har forekomsten af falske åndelige manifestationer været mange – og for at virke skal det jo ligne det ægte.

Jeg tænkte over kontrasten mellem det falske og det sande på Karmels bjerg.

Det falske: Ba’als profeter bad Ba’al om at svare med ild. Ja, de råbte og “snittede sig med sværd og lanser, som de havde for skik, så blodet flød ned ad dem. Over middag kom de i profetisk henrykkelse lige til aftenofferets tid, men der lød ingen stemme, intet svar, ikke en lyd” (1 Kong 18,28-29).

Interessant ikke: de kom i profetisk henrykkelse – men det var ikke Gud.

Det sande: “Ved aftenofferets tid trådte profeten Elias frem og sagde: ‘Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det i dag blive kendt, at du er Gud i Israel, og jeg er din tjener, og at det er på dit ord, jeg har foretaget alt dette. Svar mig, Herre, svar mig, så dette folk kan erfare, at det er dig, Herre, der er Gud, og at du har vendt deres hjerte” (vers 36-37). Og så svarede Herren med ild fra himlen.

Elias kom til Gud på den måde, Gud havde sagt: ved aftenofferets tid. Tilbedelse af Gud er på den måde, som et er beskrevet i Guds ord.

Må Gud hjælpe os med at skelne mellem det fake og det, som er fra Gud. Må han hjælpe os til at kende hans stemme og hans måder godt igennem hans ord. Han har givet os sin åbenbaring af sig selv igennem sit ord, så vi har det at hvile i og stå på.