Jeg længes efter ham, jeg stoler på

Vil man længes efter en, man ikke stoler på? Eller længes man måske netop – meget – efter en, fordi man stoler på, at den person vil kunne gøre en væsentlig forskel for det, man står i?

Det kom jeg til at tænke på med dette vers for mine øjne:

“Jeg længes efter dig, Gud.
Jeg stoler på dig.”
(Sl 25,1-2)

Ja, sådan er er det med Gud. Han kan faktisk gøre forskel for ALT, der berører mit liv overhovedet.

Det er faktisk et stort perspektiv. Men stoler jeg virkelig på det?

Ja, det gør jeg – det er jo derfor, jeg længes efter ham. Måske jeg længes også efter mere af det der, jeg tror, han faktisk kan gøre i mit liv…

Så – længslen ophører nok aldrig helt – i denne verden.

Nej, for salmen slutter: “Jeg venter på dig. Befri os alle fra sorgen” (vers 21-22).

Amen, ja! For hvem andre kan befri mig fra den virkelige sorg: Sorgen over døden i livet. Alt det, der gør ondt. Ondskab og svigt. Smerte, alderdom og død. Øv.

Og så alligevel ikke øv… For han er! Jeg stoler på ham! Jeg venter på ham! Og jeg længes utrolig meget efter ham! Og – det er der meget kærlighed og glæde i! Så selv mens jeg venter – er livet godt – selvom det også gør ondt…

(Bibeltekst fra Bibelen 2020)