Jeg er tryg – for Jesus er den første og den sidste

Jeg kigger lige nu på disse vers:

I begyndelsen af Åbenbaringens Bog: “Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige” (Åb 1,8).

I afslutningen af Åbenbaringens Bog: “Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden” (Åb 22,13).

Ja, Gud er min begyndelse. Alt det, der virkelig betyder noget, er jo begyndt med ham! Og der er også en enorm tryghed i, at han altid har været.

Men når vi ser frem – så er der er gevaldig tryghed i, at han vil være med lige til enden. Når det allersidste sker i denne verdens historie – så er Jesus her. Lige her hos mig.

Åbenbaringen handler bl.a. om det, der skal ske frem mod Jesus’ genkomst, og ja, efter Jesus’ genkomst, men altså også om endens tid eller den sidste tid.

Jeg elsker, at bogen begynder og slutter med, at Jesus er – den sidste, enden, Omega, det sidste bogstav i det græske alfabet. Det er sådan, vi skal læse bogen – hele tiden med bevidstheden om: at Jesus er lige her – og han er i vores afslutning!

For det er trygt – ja, fordi Jesus er min tryghed! Og intet er for stort for ham!