En Gud der interesserer sig for dig!

“Ja, selv alle jeres hovedhår er talt” (Luk 12,7) – det er da at interessere sig for små ting! Eller for småting! Og en Gud, der gider interessere sig for noget så småt – og ja, ligegyldigt? eller? – han må virkelig elske mig og interessere sig for alt i mit liv!

Ja, jeg kender også en, som havde fået en sygdom, hvor hun mistede håret. Lige pludselig er det ikke så ‘ligegyldigt’, hvor meget man har… Og – jeg skylder også dig en undskyldning, Gud – at omtale, hvorvidt du ‘gider’, når det handler om din kærlighed… Undskyld, jeg taler vist om noget, jeg ikke helt forstår…

Og så stopper jeg pludselig op, ved en lille ting i mit liv – og jeg må bare takke Gud – for jeg oplever, at det var ham, som gjorde det.

OK, min krop driller også ind imellem. Måske ikke værre end andres – og jeg har langt hen ad vejen lært at leve med hypermobilitet, svage led og at mine muskler let overanstrenges – og at træne – og det hjælper!

Når jeg er i en fase med en skade, så udfordres både min tålmodighed og på dybere måder min oplevelse af, hvad jeg egentlig magter. Og her havde jeg nogle dage bedt Gud helt enkelt: Vil du ikke nok hjælpe mig med at finde ud af, hvordan jeg skal passe på min krop?

Så var min mand og jeg sammen i byen. Han havde en øjenaftale, og jeg hang lidt rundt. Slappede af. Skulle ikke noget. Kiggede ikke efter noget specielt. Gik ind i en boghandler. Og pludselig fanger en bog min opmærksomhed. Den stod ikke med ryggen ud, men med forsiden: Træning.

Jeg tog den og kiggede i den, og det var som om, den lige var til mig! Ja, som om den var fra Gud til mig. Bønhørelse. Svaret på min bøn om hjælp til at passe på min krop – til mit næste skridt.

Jeg forlod boghandleren glad og let: Tak, Gud, for bogen!